Facebook

Fyns Grill Selv

Vejledning

Grilning af helstegt pattegris og helstegt vildsvin.

Vejledning til forberedelse, optæning, grilning, temperatur mm.

Hvordan griller man en helstegt pattegris eller helstegt vildsvin?

OBS: Vi anbefaler at du læser denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at tænde op og grille helstegt pattegris og helstegt vildsvin.

Indledning 

Der findes mange måder at grille hele dyr- og stege på. Her får du vores bud, på en nem og simpel måde, at opnå det bedst, mulige resultat på.

Opbevar din pattegris / dit vildsvin i køletraileren, indtil den/det skal på grillen. Temperaturen på køletraileren skal ligge på maks. 5 grader.

Hvis du kan undgå det, er det bedst, ikke at placere køletraileren midt i solen. Dette vil mindske strømforbruget.

Forberedelse

Sørg for at vaske bordet grundigt inden brug, for at undgå bakterier. Det er en god idé, at have en spand med varmt sæbevand stående ved grillen, så du løbende kan vaske hænder / tørre af, efter behov.

Det er en god idè at have lighter, knive, salt, peber osv. Klar, inden du påbegynder grill arbejdet, så du ikke skal forlade grillen, uden opsyn.

Ved grilning under pavillon, skal du være særdeles opmærksom, under optændingsarbejdet, i forhold til brandfare, så VÆR FORSIGTIG!

BRANDFARE

Du bør placere grillen på et jævnt og stabilt underlag, så der ikke er fare for den vælter. Du bør ligeledes placere grillen, i en passende afstand fra bygninger, buske og andet brandbart materiale. Tænd IKKE op i grillen uden opsyn, og tilse den løbende under selve grillprocessen, hvor låget holdes LUKKET.

Optænding:

Drypbakkerne placeres i midten af grillen. Sæt dem tæt sammen, så der ikke er nogen revne imellem dem.

Fordel den ene sæk trækulsbriketter (10 kg.) ligeligt i hver side af grillen – de skal IKKE tændes op!
Med den anden sæk trækulsbriketter, fyldes de 2 grillstartere op. Du får ca. ½ sæk trækulsbriketter i overskud, som du kan gemme til en anden lejlighed.

Placer grillstarterne i drypbakkerne, med håndtagene ud til hver sin side, ellers smelter håndtagene!

Under hver grillstarter lægges 5-8 optændingsblokke, som antændes. Vent ca. 20-25 minutter, til du kan se, at de øverste trækulsbriketter er begyndt at blive grå i kanten. Herefter fordeles de antændte trækulsbriketter ligeligt, i hver side af grillen, ovenpå de u-tændte trækulsbriketter.

Lad alle spjæld på grillen stå 100% åbne, i både top og bund. Læg ristene på grillen.

OBS

Det er en god idé at salte/krydre din pattegris/vildsvin, inden du påbegynder optændingen, eller imens du har gang i grillstarterne. Hvis der går for lang tid, fra grillen er klar, til du lukker låget og påbegynder stegeprocessen, kan du risikere, at alle trækulsbriketterne når at antænde, hvilket du bør undgå, for at undgå overtænding og for, ikke at brænde trækulsbriketterne af for hurtigt!

Traditionel krydring:

Pattegris: Helt traditionelt anbefaler vi, at du nøjes med at drysse pattegrisen med salt og peber, hvilket giver den velkendte smag af flæskesteg. Smør pattegrisen med smør, olie el. Lign. for at få salt og peber til at sidde bedre fast.

Vildsvin: Helt traditionelt anbefaler vi, at du nøjes med at drysse vildsvinet med salt og peber, da ægte vildsvin har en egen stående smag, i sig selv – særligt tilberedt på grill. Smør vildsvinet med smør, olie el. Lign. for at få salt og peber til at sidde bedre fast.

Grilning og temperatur:

Læg grisen / vildsvinet på midten af grillen, så det meste af kroppen er direkte henover drypbakkerne. Dyret skal ligge på albuerne og med samlet ben! Sørg for, at ingen dele af dyret kommer hen over trækulsbriketterne, for at undgå, at der går ild i det.

Termometret på grillen vil typisk vise mellem 150 – 200 grader under stegeprocessen. Hvis temperaturen kommer over 200 grader, anbefaler vi, at lukke for det nederste spjæld, en anelse, for en kort periode.

Sørg – så vidt det er muligt – for at holde låget LUKKET under hele stegeprocessen (for helstegt pattegris min. 4 timer og for helstegt vildsvin min. 3 timer). Som tommelfingerregel siger vi, at for hver gang grillen åbnes, skal der lægges 10 minutter til stegetiden.

Du kan anvende et stegetermometer for at kontrollere kernetemperaturen (65-70°). Føleren placeres i bagenden (skinken/bagkøllen), med spidsen af føleren i centrum. Har du et termometer med ledning, hvor du kan aflæse temperaturen under stegningen, vil det være rigtig godt.

Har du et ”stik termometer”, anbefaler vi, at du venter med at aflæse kernetemperaturen, til stegetiden er slut. (for helstegt pattegris min. 4 timer og for helstegt vildsvin min. 3 timer)

Udskæring

Lad pattegrisen / vildsvinet ligge på grillen, og skær/grov parter det, direkte herfra.

ADVARSEL: du må IKKE anvende de medfølgende grillhandsker til at holde om det varme kød, da det er forbundet med smittefare pga. Evt. bakterier!

OBS

Vnskaf et par kraftige opvaskehandsker, og et par engangs-strikhandsker. Strikhandskerne, der isolerer for varmen, skal inderst og opvaskehandsken skal yderst.

Anvend et skærebræt til at skære på. Læg en opvreden karklud under, så det ikke skrider.
Du må IKKE skære direkte på bordet!

1: Skær tværs henover lænden ca. 5-8 cm fra haleroden.
2: Skær ned mellem skinkerne/bagkøllerne, så de frigøres fra hinanden inkl. Nøglebenet.
3: Læg kniven fra dig! Bræk skinkerne/bagkøllerne af, én ad gangen, og skær dem ud på skærebrættet.
4: Skær (dybt) ned, på hver side af rygraden oppe fra hovedet.
5: Skær tværs over, lige bagved skulderen.
6: Skær tværs over midt imellem skulder og lænd, så ryggen nu er delt i 4 lige dele.
7: Fra lænden af, frigøres rygfileten fra ryg og ribben og lægges på skærebrættet.
8: Rygfileterne (kamstege) skæres i skiver.
9: Frigør hovedet fra forenden, ved at skære ca. 2 cm bag ørene. Hovedet kan sagtens blive siddende.
10: Forenden skæres fri ved at skære dybt ned fra hovedet/halsen ned mod ryggen, samtidig med, at du trækker ud i nakkefileten. Når halsbenet og ribben kommer til syne (oppefra), skærer du langs dem, til forenden falder af. Dette gentages på den anden side.
11: Forenden skæres yderligere ud på skærebrættet.
Vi anbefaler at du finder ser nogle videoer på Youtube om hvordan man skærer det ud. Og husk, uanset hvordan du skærer kødet ud smager det godt.

 

Rengøring

Anvend de medfølgende grillhandsker!

OBS: det er væsentligt lettere at rengøre grillristene mens de er varme.

1: Start med at tage grillristene op, og rens dem med grillbørsten.
2: Tøm drypbakkerne for sky og fedtstof.
3: Fjern de lodretstående kulholdre – læg dem på jorden.
4: Brug grillskovlen til at fjerne overskydende trækulsbriketter, gløder og aske. Skovl det op i de tomme drypbakker.
5: Rengør bordet, benene og grillen UDVENDIGT med en opvreden varm sæbeklud, så det er fri for fedtpletter. Giv også de indvendige flade kanter samme tur.
6: Grillen skal pakkes sammen, og er klar til aflevering.
7: Rengør køletraileren inden du sætter grillen og tilbehør tilbage igen.

 

ADVARSEL

Du må IKKE vende bunden i vejret på grillen, for at tømme asken ud – da beslagene, som sikrer at låget holder den rette position, ødelægges!

ADVARSEL

Du skal IKKE vaske grillen ren indvendig, og du må IKKE anvende højtryksrenser til rengøringen!

Del gerne din grill-Selv oplevelse med os:

Vi vil blive glade for, hvis du har lyst til at dele din oplevelse med os. Derfor vil vi opfordre dig til, at sende et billede af festen / det grillede dyr, samt en lille tekst, til os, på info@fynsgrillselv.dk eller på vores facebookside: ”Fyns Grill Selv”, når lejligheden byder sig.
Skriv også gerne en anmeldelse på trustpilot.

 

Vi ønsker jer den bedste oplevelse.

De bedste hilsner

René Jørgensen
Fyns Grill Selv

Brandfare

Det er yderst sjældent, at der går ild i dyret, så længe låget holdes lukket, og såfremt du har fulgt vores anvisning, om dyrets placering på grillen.

Hvis trækulsbriketterne antænder dele af dyret eller fedtstoffet i drypbakkerne, skal du straks lukke låget og samtlige spjæld på grillen. Derved kvæler du ilden. BRUG IKKE VAND!

Når flammerne er væk (efter 10 – 20 sekunder), kan du åbne låget, for evt. at skrabe trækulsbriketterne væk. Dette kan gøres med en lang tang, skruetrækker el. Lign. Du kan være nødsaget til at gentage denne proces et par gange.

I værste tilfælde må du fjerne dyret fra grillen, hvilket kan være forbundet med stor fare for, at brænde sig alvorligt.

Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få tilbud og nyheder før alle andre.

Fyns Grill Selv

Svendborgvej 61
5772 Kværndrup
CVR: 31661617

Ring på

Skriv til